Bookmark and Share

Hvad sker der med batterierne?

Du kan aflevere dine batterier mange forskellige steder. I mange kommuner er der batteribokse på gaderne og i baggårdene, som du kan lægge de brugte batterier i. Og skraldebilerne tager mange steder batterierne med, hvis du bor i hus og lægger batterierne i en pose på skraldespanden. Der er også mange butikker og biblioteker, der modtager brugte batterier. Og så er der selvfølgelig altid genbrugspladsen.

Kommunerne samler de brugte batterier på deres genbrugsstationer. Alle batterierne bliver derefter kørt til et sorteringsanlæg i enten Brøndby på Sjælland eller i Vissenbjerg på Fyn.

Der findes ikke noget behandlingsanlæg til batterier i Danmark, så når batterierne er blevet sorteret, pakkes de i store sække og sendes til et behandlingsanlæg i udlandet. Behandlingsanlægget har specialiseret sig i genanvendelse af bl.a. brugte batterier.

Behandlingen af batterier

De brugte batterier indeholder nyttige råstoffer. Ved at opvarme batterierne til 1200 grader kan man udvinde råstofferne, bl.a. jern, mangan og tungmetaller. Råstofferne bliver herefter brugt i jern- og metalindustrien og bliver dermed til nye produkter.

Over halvdelen af et batteris vægt er råstoffer, der kan genanvendes. En gennemsnitlig dansk husholdning bruger 1,4 kg batterier om året. Bliver de 1,4 kg brugte batterier afleveret til genanvendelse, kan de blive til ca. 800 gram råvarer, der vil indgå i nye produkter. De resterende ca. 600 gram bliver brugt til bl.a. vejbyggeri og sportsanlæg.

Richard Volts billeder

Mit gode gamle batteri

Navn: Superlife UCAR

Volt: 1,5 V

Vejer: Mellem

Blev brugt i: Ace of Base & Cut 'n' Move - min gamle
Ghettoblaster, haha

Mit yndlingsbatteri

Navn: GoLite

Volt: 12 V

Vejer: Helt vildt let

Blev brugt i: Buzz Lightyear-dukken og en fjernstyret racerbil

En sjov en

Navn: Varta Standard

Volt: 8,6

Vejer: Lidt tung

Blev brugt i: De gule, blinkende lygter ved vejarbejder

Mega stort batteri

Navn: Panasonic LC-VA

Volt: 15 V

Vejer: Helt vildt tungt

Blev brugt i: Min gamle Ford Fiesta

Mine mindste batterier

Navn: Plustron Knapbatterier

Volt: 1,2-1,4 V

Vejer: Totalt, vildt lette

Blev brugt i: Bip-bip-spil, ur & lommeregner

Mit mest almindelige batteri

Navn: Duracell

Volt: 1,5 V

Vejer: Rimelig let

Blev brugt i: En fjernbetjening, en computermus & en trommende
kanin

Batteri med sejt navn

Navn: GP GreenCell, Heavy Duty

Volt: 1,5 V

Vejer: Let

Blev brugt i: Min gamle cykellygte

Super fedt

Navn: Samsung Mobile Battery

Volt: 3,7 V

Vejer: Ret let

Blev brugt i: Min Samsung 700 Mobil - indtil jeg spildte faxe
kondi ud over den!

Mit svensker batteri

Navn: Varta Superlife

Volt: 1,5 V

Vejer: Mellem

Blev brugt i: En lommelygte fra Ystad, haha. Helt svenske farver,
dejligt

Mit mest larmende batteri

Navn: PowerPaq

Volt: 9 V

Vejer: Let

Blev brugt i: Min brandalarm - av, den ku' larme